Ved sygdom
Hvis et barn bliver syg eller kommer til skade i SFO’en, gør vi altid vores bedste for at passe godt på børnene.
Ved almen sygdom:
Hvis et barn bliver utilpas eller får symptomer på sygdom, kontakter vi jer som forældre hurtigst muligt, så I kan hente jeres barn. Vi læner os op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn i institution på at forebygge smittespredning og fremme trivsel. Dette indebærer at holde syge børn hjemme, indtil de er raske og ikke længere smitter, samt feberfri i 24 timer.
Ved småskader:
Ved mindre uheld (fx hudafskrabninger, næseblod eller lign.) giver vi førstehjælp og informerer jer ved afhentning – eller ringer, hvis det vurderes nødvendigt. Barnet får trøst og omsorg, og vi holder øje med, hvordan de har det.
Ved alvorligere skader:
Hvis et barn kommer alvorligt til skade, kontakter vi straks jer og, hvis nødvendigt, alarmcentralen. Vi yder førstehjælp og sørger for, at barnet er i trygge hænder, indtil hjælpen kommer.