Trivsel på vp

På Vestegnens Privatskole kommer trivsel altid først.

Vi tror på, at ingen elev kan lære, hvis de ikke trives – derfor er trivsel en helt central del af vores hverdag.

Trivsel handler for os både om det sociale fællesskab, den personlige tryghed og det faglige miljø, som tilsammen skaber grobund for elevens udvikling og læring. I alle klasser arbejdes der løbende med trivsel, både gennem samtaler, aktiviteter og fælles forløb.

Som en del af vores trivselsarbejde gennemfører skolen AKT-lærer trivselsforløb i samarbejde med lærerne. Her arbejdes altid med udgangspunkt i klassens behov og dynamik.

Som noget nyt anvender vi Klassetrivsel.dk, et digitalt redskab, der gør det muligt at måle, følge og styre elevernes trivsel på en systematisk måde. Værktøjet giver både lærere og ledelse et tydeligt indblik i klassens sociale relationer og sikrer at vi kan sætte tidligt ind, hvis nogen ikke trives optimalt. Det giver os et bedre grundlag for at støtte både den enkelte elev og hele klassens fællesskab.

Som noget nyt, deltager Vestegnens Privatskole i Skolernes Trivselsdag den sidste fredag i marts. Det gør vi fordi vi ønsker at markere fællesskab og trivsel på tværs af hele skolen. Dagen bruges til aktiviteter, der styrker sammenholdet på skolen.