Rundvisning

Der afholdes rundvisning på skolen den første mandag i hver måned kl. 15.00, undtagen i juli og august. Hvis første mandag falder på en helligdag eller i en ferieperiode, afholdes rundvisningen den efterfølgende mandag.

Rundvisningen på skolen er fælles for alle tilmeldte og er derfor ikke tiltænkt individuelle samtaler om enkelte børn.

Deltagelse kræver tilmelding på forhånd.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Vestegnen Privatskole på [email protected].

I mailen bedes følgende oplysninger fremgå:

  • Antal personer der ønsker at deltage
  • Navn og telefonnummer på mindst én deltager
  • Barnets nuværende klassetrin – eller alder, hvis barnet endnu ikke går i skole

Vi ser frem til at byde jer velkommen.